- Fredag aften kommer Magtens Korridorer og spiller, så da håber vi på fulde huse hernede på havnepladsen. Lørdag kommer Lucy Love og The Blue Van som også er to rigtigt gode navne, som vi også regner med der kommer mange folk og ser, fortæller Maria Henningsen, der er projektkoordinator for havnekulturfestivalen.
Årets festival er 25 procent større end sidste år. Både hvad angår antallet af aktiviteter og festivalpladsens størrelse. Der bliver masser af musik på flere scener, og der bliver kulinariske, kunstneriske og sportslige oplevelser.
Tv2/Fyn er også klar på pladsen, hvor vi hele weekenden vil spæne rundt med kameraer for at filme aktiviteterne. Du kan følge med - og måske se dig selv - på tv2fyn.dk/havn
Du kan klikke dig ind på Havnekulturfestivalens egen hjemmeside her