Ole tager på tidsrejser med plader og kassettebånd - og han er langt fra alene

Ole Pars finder ro og fordybelse i at høre ungdommens musik på gamle, analoge maskiner

- Det her er verdens bedste popnummer. Punktum. Det står ikke til diskussion.

Ole Pars kniber øjnene sammen og prøver at se alvorlig ud, men bryder straks ud i et grin.

- Nej, det må man jo selv om. Men for mig er det er fantastisk nummer, siger han om "Lay all your love on me" fra og med Abba.

Vi er i et rum fyldt med maskiner. Analoge maskiner der bærer navne som Akai, Revox og Technichs. Båndoptagere i forskellige udgaver og et par pladespillere. Alt sammen levn fra for 30, måske 40 år siden.

- Det er de maskiner, jeg drømte om, da jeg var teenager. Men som jeg dengang ikke havde råd til. Det har jeg så gjort noget ved, siger manden, der efter en travl dag som fotograf på TV 2 præcis ved, hvordan han kobler af:

Moderne pop "nej tak"

- Så sætter jeg noget musik på fra min ungdom. Jeg kan simpelthen ikke li´ moderne pop. Det skal være fra dengang. Ikke at jeg flygter tilbage til den tid. Musikken sender mig på en tidsrejse, forklarer Ole Pars.

Med det mener han ikke blot det at lytte til musik. For ham er det også det at sætte en pladespiller op til afspilning. LP´en skal støves af, og pickuppen renses med den helt rigtige væske. Og når han har lyttet til musikken, skal pladen tilbage i inner sleeve og cover, før det næste nummer kan afspilles.

- Så kan jeg stå og tænke på, hvad jeg nu skal høre. Det er helt anderledes end med digital musik, hvor du bare kører derudaf, mener Ole Pars.

LP´erne dukker op efter skilsmissen

Han er ikke alene om at søge tilbage i tiden for at nyde nutiden bedst. I flere år er der blevet solgt pladespillere og lp´er i stort antal. En tendens indehaveren af Glad Samler Records i Villestofte, Jens Nicolaisen har nydt godt af.

- Det har stået på nogle år. Det er mænd med helt eller begyndende gråt hår der dukker op i min butik. Stort set ingen kvinder. Og ingen unge, for vi ligger fem-seks kilometer fra centrum af Odense, så her når de ikke ud. Men de andre kommer og køber plader igen efter at pladesamlingerne i en årrække har været på loftet eller i kælderen, fortæller Jens Nicolaisen.

Pladesælgeren, der i butikken har cirka 15.000 lp, og som råder over lige så mange på et lager, har en forklaring på, hvad der i nogle tilfælde atter sætter lyst til at høre musik på vinyl.

- Nogle gange er det efter en skilsmisse, eller når børnene er flyttet hjemmefra, at jeg får nye kunder. Så skal de måske til at indrette et rum, der kan minde om det sorgløse teenageværelse. Det er nogle gange det, jeg møder.

Vil være DJ på plejehjemmet

Hos Ole Pars er har pladespilleren ikke været slukket. Han er nået til "Fade to gray" med Visage, og spår om sin egen fremtid.

- Jeg bliver ved med at spille analogt indtil jeg skal på plejehjem. Og hvis de giver lov, så skal jeg have min DJ-pult og en kasse plader med. Så spiller jeg op til fest nede i fællesrummet, griner han, næsten i lige så høj lydstyrke som det gamle musiknummer.

Oversigt

    Oversigt