Tinderbox offentliggør konferenciers

Felix Smith, Thomas Skov og Peter Falktoft er de tre kendisser, der skal være konferenciers til Tinderbox om et par uger.

De tre mest populære

De tre skal stå for at præsentere de forskellige numre under årets Tinderbox festival. Det er læserne af Fyens Stiftstidende, der har været toneangivende i udvælgelsen af de tre konferenciers.

Avisen opfordrede nemlig læserne til at give deres bud på, hvem de ville have som konferenciers til Tinderbox.

- Vi har taget opgaven alvorligt og lyttet til forslagene og undersøgt, hvem af de mest populære, der kunne tænke sig at være med som de første konferenciers på Tinderbox, står der i en pressemeddelelse fra Tinderbox.

Festivallen finder sted i den sidste weekend i juni fra den 26.-28. juni.