Som han sidder der i lastbilens førerhus højt hævet over asfalten, kan Silas Karlsson ikke skjule, hvor stolt han er af sit arbejde. Han er et stort smil.
Han kører for BC Catering i Odense og bruger store ord som "elsker" og "frihed" om sit job.
Sådan har livet bare ikke altid set ud for den 24-årige mand fra Odense. For bare to år siden var hans hverdag stykket sammen af det her:
- Jeg købte sodavand og chips - de hurtige ting - og sad foran computeren 15, 16 eller 17 timer i døgnet. Det meste af tiden foregik det om natten, og så sov jeg til langt ud på formiddagen, fortæller Silas Karlsson.
Han var dengang en del af gruppen af unge uden uddannelse og uden job og på offentlig forsørgelse i Odense Kommune. I dag er der 1435 unge mellem 15 og 24 år i den gruppe. Unge med et liv i samme spor, som det Silas Karlsson havde for to år siden.
Dem vil politikere i Odense nu sætte ekstra ressourcer af til for at hjælpe dem videre i uddannelse eller i job. På trods af at Odense faktisk klarer sig bedst på Fyn med en andel på 4,6 procent af alle 15 til 24-årige i kommunen, der er uden job eller uddannelse.
Antallet af unge i fynske kommuner mellem 15 og 24 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en uddannelse, der ikke modtager SU, førtidspension eller er i beskæftigelse i 18 timer eller mere om ugen.
Borgmester Peter Rahbæk Juel ser det som kommunens pligt at sætte ind over for gruppen, selv om det allerede går godt i Odense.
- Vi synes, at antallet er mange. Det er unge, som åbenlyst har andre problemer i livet end det, at de mangler job eller uddannelse. Det ikke et godt sted at være. Når man er ung, skal man være et sted med klassekammerater og kollegaer, hvor man kan få greb i sit liv, siger borgmesteren.
Han har sammen med de tre rådmænd fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, fra Sundhedsforvaltningen og fra Børn- og Ungeforvaltningen besluttet, at gruppen skal tilgodeses i de kommende budgetforhandlinger. Derfor er de fire politikere nu i gang med at indsamle viden om, hvad gruppen af unge har behov for.
Den viden henter de på uddannelsesinstitutioner, i foreningslivet og blandt de unge selv.
Mandag eftermiddag var de på besøg på Social- og Sundhedsskolen i Odense.
Håndholdte indsatser
Anne Görlich, lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, fortæller, at gruppen har brug for en håndholdt og helhedsorienteret indsats, fordi de unges udfordringer er sammensatte.
Nogle unges udfordringer hænger sammen med en klassisk form for udsathed med problemer som hjemløshed, familier med misbrugsproblemer og misbrug hos den unge selv, og hvor det boglige måske, oveni det hele, er problematisk. Og så er der en nyere form for udsathed. Det er unge, der føler sig pressede i et uddannelsessystem med højt tempo og har fokus på præstation, test, målinger og karakterer og er kollapset i forsøget på at leve op til kravene.
- De har brug for en indsats i kommunerne, men det er også nationalt, der skal sættes ind. Vi har fået en meget boglig og præstationsfokuseret skole. Og der er brug for at sikre, at også dem, der har det svært med det boglige, får en oplevelse af, at de kan mestre noget, forklarer Anne Görlich.
For Silas Karlsson handlede det om, at en følelse af ikke at du til noget havde forplantet sig.
- Jeg følte mig aldrig god nok. Jeg fik altid at vide: Du bliver aldrig til noget. Du får lov til at sidde i rendestenen resten af dit liv. På kontanthjælp. Og jeg troede på det, fortæller han.
Han havde ellers tidligt i sin ungdom drømme om at blive pædagog eller chauffør - som hans farfar. Men hans ADHD gjorde det umuligt for ham at koncentrere sig i skolen, og opbakningen fra baglandet var svær at få øje på.
Derfor vandt computeren og de forkerte venner.
Der er brug for dem
I Odense fortsætter de tre rådmænd og borgmesteren deres fælles indsamling af viden frem til den 2. september. Herefter går budgetforhandlingerne i gang.
Claus Houden (V), konstitueret rådmand i Social og Beskæftigelsesforvaltningen, er klar til at sætte tal på, hvor mange i gruppen, han håber, de kan hjælpe videre i uddannelse og i job.
- Jeg tror på, at vi inden for en fireårig periode får 400 flere i uddannelse og job. Det er meget ambitiøst, men erfaringen viser, at man kan gøre det, siger han.
Og arbejdsmarkedet er klar til at tage imod, er han og borgmesteren enige om.
- Vi kan hjælpe de unge, men vi kan også hjælpe økonomien i vores offentlige finanser ved at hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet, for arbejdsmarkedet skriger efter dem, siger Peter Rahbæk Juel.
Silas Karlsson er klar i mælet, når han peger på, hvad der gjorde forskellen for ham.
- Jeg havde en mentorordning. Det var dem, der blev ved med at presse mig og mine grænser. Der var både gode og dårlige dage, hvor jeg var sur og ked af det. Jeg har også taget toget til en ven i Viborg, fordi jeg ikke gad, at de blandende sig. Så kom de bare og hentede mig, for at jeg kunne komme til de rigtige møder og til lægen, når der var brug for det, fortæller han.
- De gav aldrig op på mig. Havde de gjort det, sad jeg sikkert det samme sted i dag.
Foran computeren.
- Den gang havde jeg ingenting. I dag har jeg min egen bil. Jeg har motorcykel og stort set alle kørekortene. Jeg har en kæreste og en sød bonussøn. Det er lige så meget dem, jeg gør det for, siger Silas Karlsson.
