Voldsomt hjemmerøveri i Odense

En 90 år gammel dame blev overrumplet og fastholdt, da ukendte gerningmænd brød ind på hendes bopæl på Clausens Alle i Dalum tidligt tirsdag aften.

Vidner fortæller om tre mænd og en kvinde, der forlod stedet i en grøn bil med et rundt emblem på nummerpladen. Personer har set bilen følge efter damen fra Netto på Dalumvej, da hun gik med rollator fra butikken.

Anmeldelsen blev modtaget kl. 17.56 og politiet sætter nu alt ind på at finde gerningsmændene.

- De har været rimelig hårdhændede, det er voldsomt, at vi prioriterer det meget højt. Vi har sendt alle vores folk på gaden, for at finde frem til de skyldige, fortæller vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Har du set eller hørt noget modtager politiet gerne henvendelser på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt