Marie fødte dødt barn - stemmerne på den anden side af væggen gjorde hende ulykkelig

Hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad der ventede hende.

18. januar fødte Marie Czerepowicz Kaas en død dreng.

Sammen med sin mand, Stefan Czerepowicz, fik førstegangsforældrene en enestue på barselsafsnittet på Odense Universitetshospital.

Det var også her, de skulle sige farvel til deres lille søn Storm - omgivet af lyden af babygråd og glade forældrestemmer gennem væggene.

- Barselafsnittet på OUH er måske det sted, hvor der er allermest lykke, og så vi er placeret der midtimellem, hvor vi er i vores allerstørste sorg, fortæller Marie Czerepowicz Kaas.

- Det eneste, man ikke har lyst til at se, er babyer. Det er alt det, man ikke selv får. Det bliver man konfronteret med døgnet rundt på sygehuset.

Så skete det værst tænkelige

Graviditeten begyndte ellers, som den skulle, men kort inden terminsdatoen skete det værst tænkelige.

- Knap en uge fra terminen kunne en jordemoder ikke finde hjerteslag. Derfra gik det hurtigt. To dage efter fødte jeg vores søn Storm.

De vidste inden fødslen, at han var død.

- Alt braste sammen. Alt gik itu. Det var uvirkeligt. Vi var så tæt på. Han var sund og rask, siger Marie Czerepowicz Kaas.

I dagene efter fødslen skulle de bearbejde sorgen blandt lykkelige, nybagte forældre - og konflikten mellem kærlighed og sorg gjorde kun ondt værre.

- Jeg tror ikke, man kan forstå, hvis man ikke har prøvet det, hvordan det er at sidde med sin nyfødte og være stolt og elske det her lille barn og bare håbe på, det skriger og vågner op. Vi er lige så stolte forældre, der får et nyfødt barn. Vores var bare død. Vi sidder med ham og tæller fingrene, tæller tæerne og ser det flotte hår. Men han er død. Og der er bare ikke noget at gøre, fortæller hun.

Hørte babygråd gennem væggen

Halvandet døgn tilbragte forældrene på barselsafsnittet, mens familie og venner kom på besøg for at støtte dem i deres livs største krise.

- Det er urimeligt. Det er hjerteskærende. Vi kunne høre babyer igennem væggene. Vi kunne høre folk, der er glade. Forældre, der er lykkelige. Selvfølgelig er de lykkelige. Vi ville ønske, vi var i samme situation. Det er vi bare ikke. Det er konstant påmindelse om, at vi ikke er det.

- Jeg var bange for at gå ud ad døren på sygehuset. Jeg holdt mig inde.

Find et andet sted til forældrene

Derfor håber hun, at OUH vil finde en løsning, så forældre i en lignende situation ikke får samme oplevelse.

- Jeg ønsker, at der skal tages mere hånd om forældre som os og ikke kun forældre, der mister. Jeg forstår simpelthen ikke, at man med god samvittighed kan placere forældre som os blandt nyfødte og nybagte forældre, fortæller hun.

Konkret foreslår hun, at forældre, der mister et barn, bliver placeret på et andet afsnit væk fra nybagte forældre og babygråd. Selv om de gjorde personalet opmærksom på problemet, var det ikke muligt.

Det er afgørende for forældrene, at de kommer i gang med at bearbejde sorgen.

- Forældre, der mister et barn, er i massiv risiko for at få kompliceret sorg, så der skal tages hånd om det fra starten af. Man skal have lov til at sørge, siger Marie Czerepowicz Kaas.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man ikke skulle stå ved elevatoren sammen med forældre, der står med en nyfødt i en autostol, mens man går tomhændet hjem. Der skal passes mere på os, fortæller hun.

Sorg koster penge

Der er cirka 60.000 fødsler om året, hvoraf mellem 200 og 250 er dødfødsler.

Hvorfor skal man bruge penge at lave et helt afsnit til dem, når der er så relativt få?

- Sorg koster penge. Vi har begge sorgorlov og går hjemme i et halvt år. Hvis vores sorg ikke bliver håndteret, kan den udvikle sig til et kompliceret sorgforløb, som kan koste endnu mere. Jeg vil gerne tilbage på arbejde på et tidspunkt, men det kræver, at jeg får den rigtige behandling, og der bliver taget hånd om mig med sorggrupper, sorgvejledning og psykologer, lyder det fra Marie Czerepowicz Kaas en måned efter dødfødslen.

I får jeres egen stue. Er det ikke nok?

- Det er ikke nok bare at få sin egen stue. Jeg sætter stor pris på, at vi kunne få lov at være alene, og vi kunne være der lige så lang tid, som vi havde behov for. Men man burde kunne afskærme stuerne noget mere, så man kan undgå at blive konfronteret med sit største mareridt, når man har mistet sit barn.

Forældrene har stor ros til jordemødrene på barselsafsnittet - særligt to af dem: hende, der tog imod deres dreng; og hende, der tog sig af ham, da de havde sagt farvel.

Hun håber, at der bliver oprettet et særligt afsnit for dødsfødsler på fødegangene i Odense og Svendborg.

OUH: Derfor kan det ikke lade sig gøre

På OUH forstår man udmærket behovet for separate afsnit.

Når det ikke kan lade sig gøre i Odense, er det et spørgsmål om kapacitet. Det forklarer chefjordemoder Anette Lund Frederiksen.

- Vi er på et ældre sygehus, så de fysiske rammer, vi har, er ikke helt optimale, siger Anette Lund Frederiksen.

- På Svendborg Sygehus er der mulighed for at skærme mere i forhold til lige præcis sådan noget her, så man ikke bliver konfronteret med at være blandt nogle mennesker i en anden situation, forklarer hun.

I Svendborg er der tale om en midlertidig løsning for at imødekomme behovet, men det er ikke muligt i Odense, hvor man dog forsøger at lave rammerne så tilpassede som muligt, selv om det ikke er optimalt.

Chefjordemoder: På Nyt OUH er det tænkt ind

Fødslerne må dog ikke flyttes væk fra fødeafdelingen af sikkerhedsmæssige årsager.

- At føde et dødt barn kræver det samme som at føde et levende. Hvis vi trækker det for langt væk, mangler vi noget af sikkerheden omkring forløbene, så vi kan ikke flytte rammen langt væk, forklarer hun.

Til gengæld er det tænkt ind i den kommende fødeafdeling på Nyt OUH.

- Når vi kommer ud på det nye, har vi taget de forholdsregler. Der er det noget helt andet. Desværre varer det et par år, siger Anette Lund Frederiksen.

- Det bliver et afsnit, vi lægger i forlængelse af fødegangen, så man kan være i fred med sin familie.

Nyt OUH åbner tidligst i 2025 - efter flere års forsinkelse.