Regionsrådspladser fordelt: Her er de nye udvalgsformænd

Flere fynske nyvalgte regionsrådsmedlemmer har foreløbigt fået tildelt formandsposter i Region Syddanmarks otte udvalg.

Mens de nyvalgte byråd i de fynske kommuner så småt er ved at falde på plads efter kommunal- og regionalvalget, er det samme ved at ske for det nye regionsråd i Region Syddanmark. 

Tirsdag blev der sat navne på, hvilke nyvalgte politikere der skal sidde i de otte stående udvalg i det syddanske regionsråd. 

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Fordelingen af de i alt 41 regionsrådsmedlemmer vil dog først endeligt blive vedtaget fra det nye år. Det vil ske på et møde i regionen sidst i januar 2022.

De otte udvalgsformænd er tirsdag også kommet på plads. 

Her står blandt andet to fynskvalgte politikere - Bo Libergren (V) og Anja Lund (V) - på tavlen som kommende udvalgsformænd i det nye regionsråd. 

Det gælder formandsposter for henholdvis Udvalget for det nære sundhedsvæsen og Digitaliserings- og innovationsuvalget i regionen. 

Overblik: Her er de otte udvalgsformænd i Region Syddanmark

Den nuværende regionsrådsformand Stephanie Lose (V) står også til at fortsætte som formand for Forretningsudvalget, skriver regionen. 

Der vil dog være ét udvalg mindre i det nye regionsråd fra 1. januar. Regionen får otte udvalg, og det er et udvalg mindre end Region Syddanmarks nuværende ni stående udvalg.

Udvalget for uddannelse og arbejdskraft står til at blive nedlagt, og i stedet bliver dette udvalgs opgaver lagt over til Udvalget for regional udvikling. 

Oversigt

    Oversigt