Fødevarestyrelsen beder ejerne af hobbyfjerkræ om at registrere sig via hjemmeside www.fugleinfluenza.com eller via den telefon-hotline, der er oprettet specielt til henvendelser om fugleinfluenza på 7013 0012. Registreringen skal ske senest fredag den 31. marts 2006.
Påbuddet gælder fjerkræholdere i kommunerne Ærøskøbing, Marstal, Sydlangeland, Rudkøbing, Svendborg, Egebjerg - syd for rute 44
mellem Fåborg og Svendborg, Fåborg - syd for rute 44 mellem
Fåborg og Svendborg samt syd for rute 8 fra Bøjden til Fåborg.
Registreringen skal ske, fordi myndighederne vil besøge fjerkræholdene for at sikre, at der ikke er syge dyr i området, hvis myndighederne beslutter at ophæve zonerne.
/ritzau/