Kunde kastede med pølser på tankstation

19-årig mand begyndte pludselig at begå hærværk på Circle K-station i Svendborg

Tidligt søndag morgen gik en kunde amok på tankstationen Circle K på Ørkildsgade i Svendborg. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Søren Frederiksen.

- Han begynder at rive varer ned fra hylderne, skubbe til de andre kunder. Han river dankortterminalen på gulvet, ødelægger kaffemaskinen og kaster med brød og pølser, siger vagtchefen.

Der blev ringet til politiet klokken 5.24, og kort efter var manden anholdt. Da politiet nåede frem, kunne de konstatere, at der var tale om en 19-årig, formentlig beruset, mand.

Den anholdte vil blive afhørt i løbet af formiddagen. 

Oversigt

    Oversigt