Svendbog fejrer Carl Nielsen

I år ville Carl Nielsen være fyldt 150 år. Det bliver i dag fejret hele dagen i Svendborg.

Der er lagt op til fest i hele Svendborg, når byen med musik og teater fejrer 150-året for komponisten Carl Nielsens fødselsdag.

Inspirationen og temaet for hele dagen er "Maskerade" - en af Carl Nielsens kendteste operaer og samtidig Holbergs kendte skuespil.

Fra klokken 10.00 vil der som det første være tårnblæsning fra Sct. Nicolai kirkes tårn efterfulgt af klokkespil fra Vor Frue kirkes tårn og så går det ellers slag i slag med oplevelser rundt i hele byen.

Hver hele klokketime vil skuespillere fra fritidsteatret lave et lille tableau forskellige steder i byen inspireret af netop Holbergs/Nielsens Maskerade.

Herudover vil mere end 1000 børn synge Carl Nielsen-sange, koncerter i kirkerne, filmfremvisning i Scala og meget andet

Det hele munder ud i et kæmpe maskebal om aftenen i Borgerforeningen.

Se mere på TV 2/FYN klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt