Det har for få konsekvenser for de flygtninge, der vælger at udeblive fra kommunernes praktikforløb. Loven siger ellers, at kontanthjælpen skal stoppes, hvis forløbene misligholdes.
I en dokumentaren "Er det sådan man bliver dansk?" som TV 2 sender torsdag aften - følges et hold af flygtninge - flere af dem går i utide, modsætter sig reglerne eller ønsker ikke at udføre det arbejde, som de er sat til.
Én af de flygtninge, der har været i praktik i Bilka er Saleem fra Syrien. Han har været i Danmark siden 2014, og har stadig ikke fået arbejde.
Nægter at tage kasketten af
Allerede på første dag af praktikforløbet i Bilka i Odense opstår der problemer med Saleem. Han nægter at tage sin kasket af, selvom han gentagne gange får besked på det.
Saleem går hjem og modsætter sig praktikken på første dag, og det er ikke første gang, der er problemer med Saleem.
Han har tidligere været i praktikforløb i blandt andet i Rema 1000, hvor han blev opsagt efter 19 dage, fordi han ikke ”overholdt mødetiderne, udeblev og havde en dårlig indstilling”.
Her blev Saleem udelukkende trukket for en dags fravær, selvom loven siger, at hele ydelsen til både Saleem og hans kone skal stoppes.
Har du oplevet, at de har taget ydelsen fra dig, fordi du ikke har gjort det, du skulle?
- Nej, jeg har hørt, at de stopper ydelsen, hvis man ikke går i praktik, men som regel udbetaler de hele ydelsen.
Brian Korsgaard, der leder integrationsafdelingen i Assens Kommune, vil ikke kommentere på den konkrete sag, men siger:
- Jeg kan alene referere til, hvad det er for en praksis og procedure, der ligger her.
Efter det forsømte forløb i Bilka er Saleem efterfølgende blevet trukket i kontanthjælpen for de fem dage, han er er gået tidligt hjem eller helt er udeblevet. Sanktionen kom dog først efter en måned.
- Det er uacceptabelt
Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, der har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde, er lige nu er i gang med et stort forskningsprojekt om effekterne af integrationsindsatsen.
Han mener at det er meget problematisk, hvis kommunerne ikke sanktionerer for dårlig opførsel.
- Det er uacceptabelt, og så skal man selvfølgelig meget hurtigt gribe ind, i forhold til at få påvirket den adfærd, og her vil sanktionering være et redskab man skal bruge, siger Lars Larsen til TV 2, og tilføjer, at sanktionen skal komme prompte.
- Sagsbehandlere er konfliktsky
Mehmet Yüksekkaya har i en årrække arbejdet som integrationskonsulent for både Beskæftigelses- og Integrationsministeriet og i flere af landets kommuner.
Han mener også, at det danske system er for dårligt til at sanktionere flygtninge, der ikke lever op til de krav, der bliver stillet.
- Vi har generelt ikke været gode nok til at sanktionere over for indvandrere og flygtninge i det her land. Sagsbehandlerne er konfliktsky, og når sanktionerne ikke bliver håndhævet, så mister flygtningen troen på, at der kan være sanktioner - at der er en konsekvens, hvis de ikke lever op til de indgåede aftaler, siger Mehmet Yüksekkaya til TV 2.
Få kommer i job
Det er generelt gået dårligt med at få flygtninge i fast arbejde i Danmark.
En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at af de flygtninge der kom til landet i 2010 var kun godt 10 procent i arbejde efter halvandet år. Af dem der kom hertil i 2015 var det kun syv procent, der var i arbejde efter halvandet år.
På landsplan er det kun hver tiende jobparate flygtning, der har været i praktik, der rent faktisk kommer i job, viser tal fra analysefirmaet LG Insight, der har specialiseret sig i kommunernes integrationsarbejde.
I dokumentaren 'Er det sådan man bliver dansk?' følger TV 2 tre praktikforløb for at se, hvordan flygtningenes første møde med det danske arbejdsmarked ser ud, når integration bliver til hverdag. Dokumentaren vises torsdag 27. april klokken 20.00.