En international gruppe af fagfolk er gået sammen i en erklæring, hvor de skriver, at de som forskere i sundhed har store bekymringer om de ødelæggende psykiske og fysiske følger ved håndteringen af coronavirus.
Derfor bør restriktioner løftes i meget højere grad, end vi ser rundt omkring i dag, lyder opfordringen.
- Dem, der ikke er sårbare, bør vende tilbage til det normale liv med det samme, skriver de i Great Barrington Declaration-erklæringen og peger blandt andet på, at alle uden for risikogrupperne bør vende tilbage til arbejdet i stedet for at arbejde hjemme, kulturelle aktiviteter bør genåbne, og sport genoptages.
Jeg synes, at vi ser frem mod et scenarie, hvor vi skal danse med coronavirus i en længere periode, og der bør komme mere fokus på omkostningerne både for mennesker og for virksomheder
- At holde fast i disse foranstaltninger, indtil en vaccine er tilgængelig, vil skabe uoprettelig skade, hvor det vil komme de mindre privilegerede uforholdsmæssigt meget til skade, skriver de.
Bag erklæringen, som flere tusinde fagfolk har skrevet under på, står Martin Kulldorff, der er professor i medicin på Harvard University, Sunetra Gupta, der er professor på Oxford University med speciale i epidemiologi og immunitet, og Jay Bhattacharya, professor på Stanford University Medical School.
SDU-professor er enig i mange synspunkter
Christine Stabell Benn, der er klinisk professor på Syddansk Universitet, er enig i mange af synspunkterne fra erklæringen.
- Jeg synes, at vi ser frem mod et scenarie, hvor vi skal danse med coronavirus i en længere periode, og der bør komme mere fokus på omkostningerne både for mennesker og for virksomheder, siger hun til TV 2.
Hun understreger dog, at erklæringen er skrevet med udgangspunkt i Storbritannien og særligt i USA, hvor nedlukningen fortsat er mere vidtgribende, end den er i Danmark. Herhjemme gør vi nemlig allerede mange af de ting, der opfordres til i erklæringen.
De mange forskere efterspørger blandt andet, at universiteterne og skolerne åbner fuldt ud, at man kan dyrke sport, at kulturelle aktiviteter genåbner, og at man kan gå ud at spise på en restaurant. Blandt andet for at virus kan florere til en vis grad i samfundet og være med til at gøre folk immune.
Men Christine Stabell Benn har også et kritikpunkt omkring de kulturelle aktiviteter.
- Det synes jeg ikke, man bare skal genåbne. Et forsamlingsloft på eksempelvis 50, som svenskerne (og danskerne, red.) har, virker meget effektivt i forhold til at holde de store udbrud under kontrol, lyder det.
- Immunitet kan assisteres af en vaccine - men er ikke afhængig af den
Forskerne i erklæringen foreslår, at man i stedet for nedlukninger benytter en fremgangsmåde, de kalder "fokuseret beskyttelse". Det handler om, at de, der er i risikogrupper såsom ældre, trækker sig tilbage i en periode, mens andre uden for risikogrupper bør leve deres liv som normalt.
- I takt med at immunitet opbygges i samfundet, falder risikoen for infektioner for alle – inklusiv de sårbare. Vi ved, at alle befolkninger vil opnå flokimmunitet, som er niveauet, hvor infektionsraten er stabil og uafhængigt vaccine, skriver de.
Hvis vi kunne komme mere hen et sted og sige, at vi kan acceptere, at virus er i samfundet, ville det være godt
Christine Stabell Benn peger på, at man ikke helt kender til varigheden af immunitet.
Et af de konkrete forslag for at skærme personerne i risikogrupper er, at ældre får bragt indkøbsvarer til deres hjem, og at medarbejdere på plejehjem skal testes ofte.
- Særligt det med at få styr på test af plejehjemspersonale er helt oplagt, og der ville man se en effekt særligt på indlæggelsestallet, siger Christine Stabell Benn.
Fokus fra foråret har ændret sig
Professor Christine Stabell Benn mener dog, at der er rum for, at man lempe på flere af restriktionerne. Især nu hvor kontakttallet er under 0,8, som Magnus Heunicke annoncerede tirsdag.
Så længe smitteniveauet holdes i den størrelsesorden, gør det ifølge professoren nemlig ikke noget, at virus cirkulerer i samfundet. Det er faktisk nærmest umuligt at undgå, at virus er i omløb, fortæller hun. Med mindre hele verdens befolkning murede sig inde i 21 dage – men det er ikke realistisk.
- Hvis vi kunne komme mere hen et sted og sige, at vi kan acceptere, at virus er i samfundet, ville det være godt. I foråret var fokus meget fornuftigt på at undgå at overbelaste hospitalssystemet, men her i efteråret er det som om, at hver eneste smittetilfælde for enhver pris skal undgås, og det, tror jeg, er umuligt at sigte efter uden alt for store omkostninger på andre fronter, siger Christine Stabell Benn.
Erklæringen er i skrivende stund underskrevet af 1.889 professionelle inden for medicin og folkesundhedsvidenskab, 2.134 læger og 32.404 fra den generelle offentlighed.