Greenpeace er utilfreds med udenrigsminister Villy Søvndals (SF) indsats i sagen om den aktivist fra Ærø, Anne Mie Roer Jensen, der sidder fængslet i Rusland.
Rusland har tiltalt den 26-årige fynske kvinde og 29 andre Greenpeace-aktivister for pirateri. Og miljøorganisationen mener, at tiltalen er politisk motiveret.
- Det her er allerede en politisk sag, fordi Rusland bruger sit retssystem til at undertrykke fredelige protester ved at fremføre fuldstændig uberettigede tiltaler i strid med internationale konventioner og lov, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.