16-årig voldtaget på Langelandsfestivalen

En 16-årig pige blev tidligt onsdag morgen voldtaget på Langelandsfestivalen.

Den 16-årige pige blev klokken 03.48 voldtaget i området mellem telt-camp og ung-camp. Hun gik alene i området, da hun var blevet væk fra sine fire veninder. Herefter kom 4-5 mænd af anden etnisk herkomst imod hende, hvorefter den ene voldtog hende og forlod stedet.

Pigen beskriver manden som 16-18 år, 180-190 cm høj, talte med udpræget nordsjællandsk accent og bar festivalarmbånd.

- Vi vil selvfølgelig gerne have offentlighedens hjælp, så hvis nogen har været i området i det pågældende tidsrum, hører vi gerne fra dem, siger vicepolitiinspektør, Henrik Justesen.

Pigen har det efter omstændighederne godt og hendes forældre er blevet underrettet.

Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt