1864 deler fynboerne

Første afsnit af TV-serien, 1864, blev sendt søndag aften og får en blandet modtagelse på Fyn, hvor store dele af den er optaget.

Det første afsnit blev set af 1,7 millioner danskere.

Men anmeldelserne er blandede. Dagbladene har givet fra bund- til topkarakter.

Og debatten på TV 2/FYNs Facebook-side viser, at også de fynske seere har meget forskellige meninger om seriens første afsnit.

Nogle roser den til skyerne og glæder sig til de kommende afsnit.

Andre synes egentlig, den er filmet flot, men finder den rodet, fordi den skifter mellem 1860erne og nutiden.

Atter andre synes decideret, at det første afsnit var dårligt og gider ikke se resten af serien.

Følg debatten og deltag her på Facebook

Oversigt

    Oversigt