I det fynske folks tjeneste

25.000 til torvedag i Svendborg

25.000 mennesker fyldte gaderne til Svendborg Festdage og Gl. Torvedag i lørdags. Arrangørerne betegner torvedagen som en succes.

-

Gl. Torvedag er blevet uhyre populær. Foto. Magnus Dall

25.000 mennesker fyldte gaderne til Svendborg Festdage og Gl. Torvedag i lørdags.

Svendborg Festdage startede i 1976, og siden da har det været en tradition, at Gl. Torvedag lå 1. torsdag i august. Som noget nyt valgte man i år at rykke det til lørdag, så flere havde mulighed for at deltage i begivenhederne.

- Personligt synes jeg, at Gl. Torvedag og Svendborg Festdage hænger sammen, og derfor er det kun en fordel, at vi har rykket Gl. Torvedag til lørdag, så det bliver en del af ugen, siger Jytte Aagaard, der er formand for Sydfyns Centrum.

Gl. Torvedag bliver kaldt for Sydfyns største turistattraktion, og Jytte Aagaard betegner dette års torvedag som en succes.