Skarpladt pistol fundet i postkasse: 30-årig anholdt i sagen

Politiet fandt tirsdag morgen en skarpladt pistol i 30-årig mands postkasse i Odense. Onsdag fremstilles han i grundlovsforhør for lukkede døre.

Opdatering:
Den 30-årige mand er ved grundlovsforhøret blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han har kæret afgørelsen. Det oplyser anklager Kirsten Flummer fra Fyns Anklagemyndighed.

Tirsdag morgen fandt Fyns Politi en skarpladt 9 millimeter pistol i en 30-årig mands postkasse. Manden fremstilles i grundlovsforhør for lukkede døre onsdag. 

Det oplyser politiets anklager Kirsten Flummer til TV 2/Fyn. 

- Vi vil gerne have lov til at efterforske sagen uden at offentligheden får kendskab til den, fortæller hun. 

30-årig nægter skyld

Den 30-årige mand bor i Granparken i Vollsmose i Odense. Han sigtes for våbenbesiddelse, da den skarpladte pistol blev fundet i hans postkasse.

Ifølge anklageren sidder postkassen på ydersiden af ejendommen, og kan derfor tilgås af andre end manden selv. 

- Han nægter sig skyldig, fortæller Kirsten Flummer, der dog ikke kan fortælle mere på grund af de lukkede døre til dagens grundlovsforhør. 

Manden blev anholdt efter fundet af pistolen, og det skal dermed onsdag besluttes i retten, om han skal varetægtsfængsles. 

Oversigt

    Oversigt