8-årig pige blev dagens helt

En kun otte-årig pige blev dagens store helt på Nordfyn mandag. Hun handlede fuldstændig efter bogen, da hun opdagede røg i huset derhjemme. Og så sørgede hun for at redde både bamsen og sparegrisen!

-


8-årige Julie er en helt

En kun otte-årig pige blev dagens store helt på Nordfyn mandag. Hun handlede fuldstændig efter bogen, da hun opdagede røg i huset derhjemme. Og så sørgede hun for at redde både bamsen og sparegrisen!

Otte-årige Julie Ulnitz fra Skåstrup kom mandag hjem før sine forældre til et hus fyldt med røg. Hun låste sig ind - fik familiens hund ud og greb telefonen for at ringe 112. Men på grund af den kraftige røg virkede telefonen ikke.

Derefter gik hun over til nabokonen og fik alarmeret Falck. Og så tilbage til huset igen for at redde de vigtige ejendele som blandt andet sparegrisen.

Røgen stammede fra fyret i kælderen. Den var så tæt, at Falck måtte have røgdykkerudstyret i brug. Forældrene er stolte og glade for deres datters indsats

- Vi er meget glade for den måde hun reagerede på. Og vi har ihvertfald ingen problemer med at hun kommer hjem før vi gør igen, siger Julies mor Henriette Ulnitz.

Oversigt

    Oversigt