I det fynske folks tjeneste

Ærø flirter med Als

Når kommunesammenlægningerne skal gennemføres, er det ikke givet, at Ærø automatisk vil søge mod Svendborg eller Faaborg. Als er nemlig også en mulighed.

-

Når kommunesammenlægningerne skal gennemføres, er det ikke givet, at Ærø automatisk vil søge mod Svendborg eller Faaborg. Als er nemlig også en mulighed.

Det mener i hvert fald Ærøskøbings borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, (Soc.dem) og viceborgmester, Kalle Matthiasen (Marstal Borgerlisten) iflg. Fyns Amts Avis, tirsdag.

De er enige om, at Ærø skal udnytte, at øen har flere naboer at vælge imellem, når det gælder om at købe ydelser udenfor Ærø.

Ærø ventes at få særstatus, så den kan forblive selvstændig, selvom den kun har ca. 5000 indbyggere, mens det generelle krav er kommuner med 20 - 30.000 indbyggere. Til gengæld skal Ærø købe de ydelser, den lille kommune ikke selv kan klare på fastlandet.

Vil prutte om prisen
-Vores beliggenhed giver os flere strenge at spille på, og det skal vi udnytte, siger borgmester Jørgen Otto Jørgensen til avisen.

Viceborgmester Kalle Matthiasen er enig: - Det ene sted kan vi måske købe en ydelse for halvanden krone, som koster to kroner et andet sted. Det er udbud og efterspørgsel, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.