I det fynske folks tjeneste

Ærø-studerende taget at russiske specialstyrker

En studerende fra Marstal Navigationsskole er blandt besætningen på Greenpeaceskib, der er tilbageholdt af russiske specialstyrker.

En studerende fra Marstal Navigationsskole er blandt besætningen på Greenpeaceskib, der er tilbageholdt af russiske specialstyrker.

Torsdag bordede bevæbnede russiske specialstyrker Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, og de har siden tilbageholdt besætning og aktivister.

En dansk kvinde er blandt de tilbageholdte på skibet, som russerne ventes at få bugseret i havn i den nordrussiske by Murmansk mandag.

I følge Fyns Amts Avis er den danske kvinde Anne Mie Roer Jensen, der er i gang med at tage skibeføreruddannelsen på Marstal Navigationsskole. I december 2012 afsluttede hun uddannelsen som sætteskipper på skolen.

Udenrigsministeriets Borgerservice følger situationen

Greenpeace ønsker ikke over for TV2/Fyn at kommentere oplysningen om, at Anne Mie Roer Jensen er blandt de tilbageholdte.

De russiske myndigheder meddelte fredag, at aktivisterne risikerer en

pirateri-tiltale, der kan føre til langvarige fængselsdomme. Men Greenpeace afviser anklager om pirateri.

Det er udelukkende et forsøg på at retfærdiggøre den ulovlige bording af aktivisternes skib, siger Greenpeace.

- Aktivisterne klatrede om bord på Gazproms arktiske olieplatform i forbindelse med en fuldstændig ufarlig og fredelig protest mod farlig boring og medbragte kun bannere og reb, siger Jasper Teuling i en pressemeddelelse.

I følge Ritzau havde Udenrigsministeriets Borgerservice lørdag endnu ikke haft kontakt til den danske kvinde, men Borgerservice følger situationen nøje.

Ved du noget? Så send os et tip