I det fynske folks tjeneste

Ærø til kamp mod ny lov om færger

\"Det her kan få katastrofale følger for Ærø\"! Sådan lyder det ensstemmende fra de to ærøske borgmestre, Marstals Karsten Landro (K) og Ærøskøbings Jens Otto Jørgensen (S). De frygter at \"brænde inde\" med to næsten nye færger til 150 millioner kroner. Skræk scenariet er også, at 30 ærøboere bliver smidt ud i arbejdsløshed.

-

EU-udbud truer
Årsagen er forslaget til en ny færgelov. Det er i øjeblikket i en høringsfase. Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det blandt andet betyde, at besejlingen af ruterne Marstal-Rudkøbing og Ærøskøbing-Svendborg vil blive sendt i EU-udbud.

Konsekvensen kan blive, at firmaer fra alle EU-lande kan få entreprisen på besejlingen, når der næste gang skal udliciteres i 2007.

Hvis det sker, kan de to ærøske kommuner komme til at stå tilbage med to næsten nye færger til en værdi af 150 millioner kroner. Derudover vil 30 ærøboers arbejde med den nuværende færgedrift komme i fare.

Onsdag forfattede begge et nødråb til samtlige fynske folketingsmedlemmer, trafikministeren og medlemmerne af folketingets trafikudvalg.

Ved du noget? Så send os et tip