I det fynske folks tjeneste

Ærøs færge-plan vedtaget

Et flertal i Ærøs kommunalbestyrelse har til aften besluttet at nedlægge de nuværende færgeruter, og erstatte ruterne med én ny rute til Tåsinge.

Færgeplanen blev vedtaget og de mange tilhørere forlader salen.

Det var en historisk beslutning, da politikerne i kommunalbestyrelsen på Ærø i december sidste år blev enige om at nedlægge færgeruterne fra Marstal og Søby, og oprette en helt ny fra Ærøskøbing til Tåsinge.

Forud var gået år, hvor få politikere turde tale for at nedlægge færgeruter.

Men siden blev enigheden sprængt. Borgerlistens to medlemmer - 
Jesper Bus Jensen og Ejler Mark Hansen blev senere banket på plads af baglandet.

Ejler Mark Hansen kunne ikke deltage i aften, så det blev hans fjerde-suppleant, Flemming Fynbo, der fik æren af at stemme imod sammen med Jesper Bus Jensen.