Alle fynske fødsler undersøges

Den resultatløse jagt på forældreparret, der smed deres næsten nyfødte dreng i Odense Å, får nu politiet til at tjekke samtlige fødsler på Fyn.

Politiet har fået en dommerkendelse, så de kan indhente oplysninger om fødsler og graviditetsundersøgelser på de fynske sygehuse.

- Vi har desværre ikke haft et gennembrud i sagen, og derfor har vi besluttet at gennemgå fødselsregistrene på Fyn. Hvordan vi griber efterforksningen an, vil jeg ikke afsløre, siger krimnimalinspektør Hermann Overgaard fra Fyns Politi til Nyhedsavisen.

Ved at gennemgå samtlige fødsler håber politiet at finde frem til den mor, der efterlod sin baby i Odense Å.

Samtidig er liget af den lille dreng sendt til DNA-undersøeglser, men endnu foreligger der ikke et resultat af DNA-prøverne.

De fynske sygehuse udleverer normalt ikke oplysninger om de fødende til politiet, men med retskendelsen har de ikke noget valg.

Oversigt

    Oversigt