I det fynske folks tjeneste

Amerikanske topdansere underviser i Odense

Nu kan fynboerne få lov til at prøve kræfter med toppen indenfor breakdance og hiphop. To professeionelle amerikanske dansere kommer til byen. 

Det er danserne Rosie Bichon og Isaac Barron, som har optrådt og samarbejdet med navne som The Black Eyed Peas, Janet Jackson og Britney Spears, der vil dele ud af deres evner. 

I dagene den 28. til 31. maj får Rising Ungdomsskole får besøg af de to dansere. Desuden vil der være gratis danseworkshop og performance i Kulturhus Vollsmose og optrædender på Havnekulturfestivalen.

Besøget er resultat af et samarbejde mellem rådmand Jane Jegind og Den Amerikanske Ambassade med et ønske om at bidrage til en positiv kulturudveksling - ikke mindst i miljøer med tosprogede unge.