I det fynske folks tjeneste

And deler bord med flæskesteg i de fynske julehjem

1 af 3

Halvdelen af fynboerne vil både have and og flæskesteg på bordet juleaften, mens gåsen næsten er på vej ud af fynboernes julemads-tradition, viser en undersøgelse.

532 har deltaget i en undersøgelse foretaget af pris- og forbrugertjenesten PriceRunner. Og 48 procent af de adspurge siger, at de både har and og flæskesteg på juleaftensmenuen. 30 procent lader flæskestegen blive i køledisken og nøjes med and, mens kalkun og gås ikke rigtigt har vundet de fynske madhjerter.

Men et bord med to slags kød hitter altså.

- Når de fleste både spiser andesteg og flæskesteg tror jeg, det er en helgardering og et udtryk for overflod. Alle skal være glade, og der skal være mad nok. Egentlig spiste man flæskesteg på landet - man slagtede julegrisen, og i byerne spiste man and. Der skal for alt i verden være mad nok og gerne nok til natmad og en flæskestegssandwich 1. juledag, siger Søren Ejlersen fra Aarstiderne til PriceRunner.

Undersøgelsen kigger også på, hvor man helst vil være juleaften.

Mere end halvdelen af fynboerne - 57 procent - holder julen hjemme i egen stue, og 21 procent rejser ud til familien. Ganske få vælger at fejre dagen på jobbet, med venner eller til en offentlig juleaften.

Klik på billederne i venstre kolonne for at se statistikkerne over fynboernes madvaner.

Ved du noget? Så send os et tip