I det fynske folks tjeneste

Anmeldere: Strømlinet og imponerende program

00:16

De professionelle musikanmeldere er overraskede over programmet på den første Heartland Festival. Brian Eno er et scoop, og det hele er meget fynsk og idyllisk, siger Gaffas anmelder.

- Det er et meget strømlinet program de har fået sat sammen og det er tydeligt, at de har fokus på et bestemt publikum. Det er ret godt gået her det første år, siger Simon Nielsen, musikanmelder på Gaffa.

Simon Nielsen ser især frem til The Flaming Lips, Low og Sun Kil Moon.

- Heartland er virkelig med på beatet. Mark Ronson der skal afslutte programmet i dag stikker helt af, siger Jens Dræby.

Men det største scoop for Heartland er Brian Eno, er de to anmeldere enige om.

- Det er størst. Han er en af de vigtigste nulevende musikere. Han har arbejdet med David Bowie og har været med til at skabe genren ambient, og det bliver rigtig spændende at se ham, siger Simon Nielsen.

Heartland Festival er helt speciel, da der ikke kun er musik, men også fokus på samtaler, kunst og mad. Men det generer ikke de to professionelle musikanmeldere.

- Det er meget fynsk og idylisk. En fantastisk og eventyrlig festival, lyder det fra Jens Dræby.

 

04:06 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip