Ansatte beklager svensk overtagelse

De omkring 700 ansatte på danske kraftværker, som svenske Vattenfall overtager, modtog onsdag meddelelsen med beklagelse.

-

 


Fynsværket beklager adskillelse fra Elsam

De omkring 700 ansatte på danske kraftværker, som svenske Vattenfall overtager, modtog onsdag meddelelsen med beklagelse.
-Vi er kede af, at vi bliver udskilt fra Elsam, og havde næsten hellere set, at hele Elsam var blevet solgt samlet. Men når ejerne har besluttet det, så er vi klar til at møde opgaven med åbent sind, når folk lige har fordøjet det, siger fællestillidsmand Jan Eriksen fra Fynsværket med 110 ansatte til Ritzau.

Også blandt Nordjyllandsværkets 120 ansatte skulle meddelelsen om de nye ejere lige synkes.
-Sammenlægninger og opsplitninger, som dem vi ser i elværkssektoren nu, koster historisk set altid arbejdspladser, og der har været frygt hos de ansatte for, at der vil følge nedskæringer. Men vi er rimeligt fortrøstningsfulde efter udmeldingerne fra Vattenfall om, at de ansatte følger med over i det nye selskab, siger tillidsmand Torben Svendsen fra Nordjyllandsværket til Ritzau. Også han beklager dog stærkt opsplitningen af den dansk kraftværksektor.
-Der er betalt en høj pris til Vattenfall med alle de værker, de får, siger han.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt