I det fynske folks tjeneste

A.P. Møller sørger for udsigten

A.P. Møller sørger nu for, at det fredede vandtårn på Dronningens Bastion i Nyborg bliver offentligt tilgængeligt for borgerne.

A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål har nemlig doneret 2,45 millioner kroner til Fonden for Nyborgs Fæstning. De mange penge skal bruges til at sætte vandtårnet i stand. Der skal bygges en spindeltrappe fra bund til top, og så skal tårnet generelt restaureres.

På den måde kan borgerne komme op i toppen af vandtårnet og se udsigten.

Fonden for Nyborgs Fæstning oplyser over for TV 2/FYN, at tårnet formentligt bliver åbnet til november.