Asylansøgere ankommer til Vollsmose

Torsdag ankom de første asylansøgere til deres midlertidige hjem i Vollsmose. De nye tilflyttere skal bo i Odense-bydelen i fem måneder.

Inden længe bliver Østerhøj i Vollsmose hjem for 200 asylansøgere. Den 13 etager høje bygning er ved at blive gjort klar til sine nye midlertidige beboere, og torsdag ankom de første syv familier til Odense.

Det har skabt stor debat, at asylansøgerne skal bo i Vollsmose, fordi området i forvejen har sociale problemer. Men centerleder Michael Vinther er glad for placeringen og faciliteterne:

- Jeg er sikker på, at når vi kommer i god dialog med naboerne og de erhvervsdrivende i område, så vil der være rigtig mange positive ting ved det her sted, siger Michael Vinther fra Dansk Røde Kors.

Oversigt

    Oversigt