I det fynske folks tjeneste

Asylcentre holder religion uden for døren

Præster på Langeland har fået besked om, at de ikke er velkommen på Holmegaard Asylcenter selvom flere medlemmer af deres menighed bor der.

Når Susanne Krog holder gudstjeneste i Pinsekirken i Rudkøbing, kommer næsten halvdelen af menigheden fra det nærliggende asylcenter på Langeland, Holmegaard Asylcenter.

Flere i menigheden er også blevet døbt i kirken, efter at de er kommet til Danmark, og normalt ville hun tage på besøg hos dem efter nogen tid for at tale med dem om deres tro og de spørgsmål, de måtte have.

Men Susanne Krog må ikke komme på asylcentret, skriver Kristeligt Dagblad.

Sammen med sin kollega fra folkekirken, sognepræst i Humble Helle Frimann Hansen, har hun fået den besked fra asylcentrets leder, at de ikke er velkomne på centret.

- Vi må ikke engang sætte annoncer op på opslagstavlen med oversigt over kommende gudstjenester, fortæller Helle Frimann Hansen, der også fik afslag på at sætte et opslag op med kontaktdata på den lokale præst og en information om, at hun kunne kontaktes ved behov.

Ulrik Pihl er leder af Holmegaard Asylcenter og fortæller, at det er den samme praksis, der gælder for alle de asylcentre, Langeland Kommune driver i hele landet.

- Vi ser helst, at præsterne ikke kommer på centrene. Hvis først der begynder at komme præster, imamer eller andre forkyndere her, så kan vi ikke længere kalde os for religionsneutrale. Vi kan selvfølgelig ikke forbyde præsterne at komme her, men vi opfordrer dem til at mødes med folk uden for centrene, siger Ulrik Pihl.

Helt så restriktivt er det ikke alle centre, der tolker princippet om religionsneutralitet.

Birgitte Rosager Møldrup er sognepræst i Vindelev og Kollerup ved Vejle og står for de internationale gudstjenester i Jelling, hvor der kommer en del kristne asylsøgere fra byens asylcenter.

- Her får vi lov til at have opslag om vores gudstjenester, og jeg kan også komme på centret, hvis jeg bliver inviteret. Generelt oplever jeg, at der er en positiv holdning til mig, men det er samtidig lidt fortvivlende, at idéen om det religionsneutrale betyder, at asylsøgerne slet ikke får generel oplysning på centret om, hvor de kan gå hen, alt efter hvilken tro de har - og hvad der foregår i forskellige trossamfund, siger hun.

Ifølge Søren Dalsgaard, der er koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde, er der netop stor forskel på, hvordan samarbejdet mellem præster og asylcentre er rundt omkring i landet.

- Nogle steder må præsten godt komme på centret, andre steder er han eller hun uønsket. Det kan også handle om lokale tillidsforhold. Men det generelle billede er, at præsterne godt kunne ønske sig en friere adgang til centrene, siger han.