Klokken 4.25 standsede en patruljevogn en bil, der kørte på Nyborgvej i Svendborg. Bilen viste sig at være stjålet.
- Det var en almindelig rutinestandsning, fortæller vagtchef Lars Thede, Fyns Politi.
Det viste sig at bilen, en Nissan Micra, var stjålet fra Møllergade tidligere på aftenen.
- Der sad to mænd i bilen, som vi kender i forvejen. Der er tale om en 20-årig og en 34-årig mand, forklarer vagtchefen.
De to mænd er anholdt, og deres bopæle bliver nu ransaget for at se, om der skulle være tyvekoster hos dem.