- Han er udskrevet og er på vej til Danmark. Undersøgelserne er gået fint og nu skal han holde sig lidt i ro de næste fjorten dages tid. Om tre uger skulle han kunne træne fuldt med igen, siger Bisgaards rådgiver, Mads Winther, til sporten.tv2.dk
Bisgaard har været sat i forbindelse med OB, og parterne forhandler stadig om en aftale, oplyser rådgiveren.
32-årige Morten Bisgaard kom til Derby i 2004 og nåede at spille 110 kampe, hvor det blev til 10 mål. Han får dog ikke sin kontrakt i klubben forlænget. Tidligere har han optrådt for Randers Freja, OB, Viborg, Udinese og FC København.