I det fynske folks tjeneste

Bødeindtægter fra fotovogne faldt for første gang i fem år

Siden 2014 er det kun gået én vej med bødeprovenuet fra politiets fotovogne. Sidste år var anderledes.

For første gang i fem år er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet. Foto: Johan Gadegaard - Ritzau Scanpix

For første gang siden år 2014 er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet.

Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet i brugen af fotovogne og stationære fartkameraer, også kaldet stærekasser.

Således blev det til 821 millioner kroner i bøder til fartsyndere fra ATK-indsatsen sidste år mod 871 millioner i 2017.

Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM, interesseorganisation for danske bilejere.

- Det er kun glædeligt, for det tyder på, at færre så har kørt for stærkt. Og så vil vi gerne rose politiet for, at fotovognene er blevet mere synlige, ved at der for eksempel bliver skiltet med mulig fartkontrol, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Faldet i bødeindtægterne kommer, samtidig med at Vejdirektoratet har opstillet i alt 20 stærekasser. Den eneste på Fyn står på Bogensevej i Næsby ved Odense.

Fyns første stærekasse blev i november 2018 taget i brug på Bogensevej i Odense. Foto: Ole Holbech

Kameraerne i stærekasserne kommer fra fotovogne, og derfor er der målt knap 11.000 færre timer med fotovogne sidste år sammenlignet med 2017.

Mere i byzoner

Tæller man stærekasserne med, har der dog været 5.365 timers mere ATK-kontrol i 2018. Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.

Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone sammenlignet med landeveje.

Det var også tilfældet i 2017.

Læs også Stærekasser blitzer redningsfolk på stribe - og det koster tid

Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder - på Bogensevej må man på den strækning, hvor stærekassen står, kun køre 50 kilometer i timen. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.

Men forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.

Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker på landevejene.

I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.

Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.

- I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker, hvor man sjældent kører over 50 kilometer i timen.

- Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden.

Læs også Trods stærekasser: Der køres fortsat meget hurtigt på Bogensevej

- Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker, siger Torben Lund Kudsk.

2.045 timers kontrol i Odense

Den kommune med det klart højeste kontroltryk er København. Her holdt fotovogne med blitzen klar i samlet 5.011 timer. På andenpladsen ligger Aalborg med 2.623 timer.

Odense ligger på femtepladsen med 2.045 timers kontrol. Det resulterede i bøder udskrevet for i alt 21,8 millioner kroner.

Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at "bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København".

Læs også Fartgrænsen var på 50: Kørte 109 kilometer i timen

Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.

Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skrifteligt inden for en til to uger.

Laveste bøder i Nyborg

Ifølge tallene fra Rigspolitiet er det på Sjælland, at folk kører hurtigst, når de bliver blitzet. 

En bøde lød i gennemsnit på 2.262 kroner, når en bilist blev blitzet i en fotovogn i Greve Kommune sidste år. Det viser data fra Rigspolitiet over politiets brug af fotovogne i år 2018.

Her var de gennemsnitlige bøder størst

1. Greve Kommune: 2.262 kroner.

2. Faxe Kommune: 2.036 kroner.

3. Solrød Kommune: 1.947 kroner.

4. Allerød Kommune: 1.915 kroner.

5. Hillerød Kommune: 1.762 kroner.

6. Tårnby Kommune: 1.736 kroner.

7. Lolland Kommune: 1.710 kroner.

8. Skanderborg Kommune: 1.675 kroner.

9. Ikast-Brande Kommune: 1.673 kroner.

10. Brøndby Kommune: 1.633 kroner.

11. Gladsaxe Kommune: 1.624 kroner.

12. Haderslev Kommune: 1.623 kroner.

13. Sønderborg Kommune: 1.613 kroner.

14. Egedal Kommune: 1.601 kroner.

15. Langeland Kommune: 1.594 kroner.

 

Kilde: Data fra Rigspolitiet over politiets placeringer af fotovogne i 2018.

Se mere

Det er det højeste i landet, og det kunne tyde på, at der bliver kørt ekstrastærkt i kommunen på den københavnske vestegn.

For at få en fartbøde, der er højere end 2.000 kroner, skal man køre mindst 40 procent over hastighedsgrænsen.

I Nyborg Kommune kører de tilsyneladende pænest - her lød en gennemsnitlig fartbøde nemlig på det laveste på landsplan med 1.277 kroner.

00:36

Den såkaldte stærekasse på Bogensevej i Odense har registreret, at  over to procent  de målte bilister kørte for stærkt.

Luk video