I det fynske folks tjeneste

Borgere uden telefon, tv og internet

Borgere i Baaring på Vestfyn er godt og grundigt trætte af Energi Fyns bredbånd. De har været uden telefon, tv og internet i flere uger

Ambitionerne var ellers store da det lynhurtige internet blev introduceret til borgerne.

Det skulle have været hurtigt internet, knivskarpe tv-signaler og billig telefoni, da Energi Fyn rullede sit fibernet ud i Båring for knap fire år siden. Men hos flere brugere har Energi Fyns fibernet i stedet skabt frustationer.

Hos Energi Fyn erkender man problemet, der delvis ligger hos samarbejdspartneren Dansk Bredbånd.

Dagens glædelige nyhed til kunderne i Båring, der mangler signal, er at der snart er internet, tv og telefon igen. Energi Fyn lover i dag, at alle husstande, der har fiberbokse med problemer, er skiftet senest på torsdag.