Byggemarked lænset for gasflasker

45 gasflasker er fjernet fra Stark i Aarup: Politiet står uden mistænkte til indbrud i byggemarked.

Ukendte gerningsmænd har en gang mellem i går kl. 14 og i dag kl. 8 fjernet 45 gasflasker fra Stark på Indre Ringvej i Aarup. Det fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen, Fyns Politi.

- Der er primært tale om 10-kilosflasker, men jeg har ikke yderligere oplysninger om dem, siger vagtchefen.

De stjålne flasker har hver især en værdi på flere hundrede kroner, og det har krævet en større bil at køre dem bort.

Der er ikke nogen mistænkte i sagen.

Oversigt

    Oversigt