Byggeri forsinket i halvt år

Håbefulde nybagte parcelhusejere i Ringe må vente et halvt år på at få lov til at bygge. Regn og arkæologer har forsinket byggeriet.

Tidsplan skred i mudderet

20 byggegrunde på Rundtoften i Ringe står fortsat tomme. De nye ejere havde ellers fået lovning på at kunne bygge drømmehuset 1. december 2006, men nu kan de først komme i gang fra 1. juni.

Tidsplanen skred i mudderet, dels fordi arkæologiske undersøgelser trak ud, dels fordi det vanvittige våde vintervejr satte en stopper for kommunens planer om at byggemodne grundene.

Faaborg-Midtfyn kommune fortæller, at køberne har fået tilbudt at få handlen annulleret, men ingen har ifølge kommunen fortrudt købet.

Oversigt

    Oversigt