Danmarks største naturpark indviet: Se den fra oven

Fredag blev Danmarks største naturpark indviet. Derfor sendte TV 2/Fyn dronen til vejrs.

Naturpark Lillebælt - Danmarks største naturpark - blev fredag indviet fra en båd midt på sundet mellem Fyn og Jylland.

Naturparken er den syvende af slagsen, der er blevet etableret i Danmark på bare fire år. Den breder sig over et 307 kvadratkilometer stort område og strækker sig fra Fredericia i nord til øen Brandsø i syd.

 
 
Foto: Naturpark Lillebælt

Med til indvielsen fredag var Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S). Han har været med siden projektets begyndelse. 

Der blev hverken klippet snore eller taget spadestik, men de tre samarbejdskommuner, Middelfart, Fredericia og Kolding, kunne sænke en symbolsk sten til bunds midt i naturparken.

- Det betyder rigtig meget. Det er en anerkendelse af det store stykke arbejde, der er lavet, og en mulighed for at intensivere arbejdet. Det handler jo både om den natur, vi har, som vi skal passe på, og på de oplevelser, vi som mennesker kan få, hvad enten det er langs kysterne eller på en sejlbåd. 

- Det betyder selvfølgelig også noget for bosætning og turisme, så det betyder rigtig meget, fortæller Johannes Lundsfryd.

Danske Naturparkers nationalkomite forventer at etablere i alt 20 naturparker. I maj åbnes den næste ved Randers. En anden er i støbeskeen ved Nissum Fjord. 

Stenen smides i vandet som tegn på, at naturparken er indviet.

Oversigt

    Oversigt