I det fynske folks tjeneste

Den fynske kvinde er ... fra Venus

Under aliasset 'Den Nøgne Sandhed' er fire midaldrende mænd torsdag på Fyn for at researche til deres kommende show. For hvordan er den fynske kvinde?

'Den Nøgne Sandhed' sammen med en af de fynske "kvinder". Foto: Morten Albek

Joachim Knop, Gordon Kennedy, Farshad Kholghi og Mikkel Schrøder Uldal danner tilsammen comedy-kvartetten 'Den Nøgne Sandhed'. 

De er snart aktuelle med et nyt show, som hedder Klædt af til skindet. Et show, der handler om forholdet mellem mænd og kvinder, og hvor emner som sex, parforhold, karriere og angsten for at miste bliver taget op.

De fire mænd turnerer i uge tre hele landet tyndt i jagten på kvindetyper. Og torsdag ankom 'Den Nøgne Sandhed' så til Flakhaven i Odense i deres lille pinkfarvede campingvogn. 

Målet er at finde frem til den typiske fynske kvinde. Det er dog ikke så nemt som forventet.

00:32 Luk video

Men efter lidt research er konklusionen klar.

- Konklusionen er, at mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus. Og sådan vil det altid være. Det er ligegyldigt hvilken landsdel, vi er i, så er der den forskel, som vi elsker, fortæller den ene mand fra comedy-kvartetten, Gordon Kennedy.

Profiler på Den Nøgne Sandhed 

Mikkel Schrøder Uldal: 
  • 41 år
  • Sanger, musiker, skuespiller og entertainer.
Joachim Knop:
  • 44 år
  • Operasanger, musicalsanger og skuespiller.
Farshad Kholghi:
  • 45 år
  • Skuespiller, komiker, debattør, entertainer og foredragsholder.
Gordon Kennedy:
  • 48 år
  • Komiker, skuespiller og manuskriptforfatter.

I en blanding af musikalsk comedy, stand-up og koncert havde 'Den Nøgne Sandhed' sidste år premiere med deres første show Nu skal sandheden frem

Det fik over 25.000 danskere til at købe billet til showet, som handlede om alt det kvinder gerne vil vide om mænd, og alt det mænd ikke vil have, at kvinder skal vide om dem.

Endnu en gang forsøger 'Den Nøgne Sandhed' at klæde mænd af i deres nye show, og udstille hverdagens udfordringer.

- Vi vil ud og more os over vores hverdagsproblemer, som vi regner med, at de fleste mænd og kvinder - eller i det hele taget parforhold - besidder. Vi render allesammen og kæmper med de samme ting, men vi prøver så at grine lidt af det, forklarer Joachim Knop.

'Den Nøgne Sandhed' kommer til Fyn med showet Klædt af til skindet til marts. De gæster Arena Assens 16. marts og Magasinet i Odense 25. marts.

Nedenfor kan du se, hvad 'Den Nøgne Sandhed' blandt andet byder på.