I det fynske folks tjeneste

Der skal mere gøgl i Odense GOG

Odense GOG har hentet hjælp fra teaterverdenen. Der skal være underholdning ved hjemmekampene.

Odense GOG skal have mere fest og farver til deres hjemmekampe - de får hjælp fra teaterverdenen.

Håndboldklubben Odense GOG har ansat Isabel Ravn som eventkoordinator. Hun skal skabe fest og farver omkring spillernes hjemmekampe.

- Det er en fantastisk spændende opgave jeg har fået og jeg glæder mig til at se virkningen af vores første tiltag, siger Isabel Ravn, ny Eventkoordinator Odense GOG.

Hun har allieret sig med nogle dansere og skuespillere.
De skal lave et show inden kampen begynder i pausen og efter kampen. Klædt i orange vil de byde tilskuerne velkommen når de kommer, de vil også være med, når spillerne løber på banen i et stort show.

Odense GOG spiller deres første hjemmekamp med fest og farver tirsdag aften i Odense Idrætshal. Aftenens modstander er Ålborg DH.