I det fynske folks tjeneste

Allan har haft gigt i 15 år: - Det er til at blive deprimeret af

41-årige Allan Friis fra Bred ved Vissenbjerg har meldt sig til forskningsprojekt, der vil kurere gigt. I 15 år har han kæmpet med både gigt og bivirkninger fra den stærke gigtmedicin.

00:54

41-årige Allan Friis fik konstateret gigt som 25-årig. Han plages ikke bare af smerter og træthed, men også psykisk. For gigten rammer ikke kun ham. Også hans familie må leve med sygdommen, og det gør ondt på Allan Friis. Foto: Anders Høgh.



Allan Friis var 25, da han fik konstateret psoreasisgigt.

- Jeg begyndte lige så stille at få ondt i mine fødder. Men så en dag kunne jeg slet ikke gå. Jeg havde slidt fem millimeter af begge mine fodrodsknogler, siger han. 

Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange.

Allan Friis, gigtpatient

Efter et længere udredningsforløb fik Allan Friis, der i dag er 41, endelig sin diagnose. Siden har han kæmpet for at få et tåleligt liv med sygdommen. 

Allan Friis er forsøgsperson i forskningsprojektet FLORA på Odense Universitetshospital, hvor forskere eksperimenterer med at kurere gigt ved at transplantere afføring fra raske til gigtpatienter.

FLORA er sammen med fire andre forskningsprojekter med i opløbet om at vinde to millioner kroner til videre forskning i konkurrencen "Et sundere Syddanmark".

Det seneste års tid har Allan Friis haft det godt, efter han fik en ny men meget dyr biologisk medicin. I dag har han det så godt, at han kan kaste bold med sin hund Balder. Sidste år havde det været umuligt.

- Havde det været for et år siden, så skulle jeg nærmest bukke mig i hak, fordi jeg havde ondt i knæet eller i skulderen.

00:16

Forskningsprojektet FLORAS målsætning er en kur mod gigt, fortæller gigtforsker Maja Skov Kragsnæs her.

Luk video

Gigt er en livslang sygdom

Der findes 200 forskellige typer af gigt. De fleste kender slidgigt, som primært rammer ældre mennesker. Men mange gigttyper rammer både unge og gamle. Det er for eksempel tilfældet for psoreasisgigt.

Og har man først gigt, så slipper man altså ikke af med det igen, fortæller Torkell Ellingsen, der er professor på gigtafdelingen på Odense Universitetshospital.

Gigt er en folkesygdom

  • 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
  • Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
  • Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
  • Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt. 
  • Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
  • Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Se mere

- Gigt er en livslang sygdom, og for de flestes vedkommende er det et liv med medicin. Gigt kan ramme mennesker i alle aldre. Det har stor betydning for patienternes livsmuligheder. Hvis man er gravid, kan man blive nødt til at lægge sit liv om. Gigten kan også få indflydelse på ens arbejdsliv. Nogle må pensioneres tidligere eller sygemeldes, siger Torkell Ellingsen.

I Bred, hvor Allan Friis bor sammen med sin kone og femårige søn, kan familien godt skrive under på, at gigt ikke er noget, man bare lige lægger om i baghovedet.

- Mange tror, at gigt kun er fysisk. Men ud over alle de ting, der begrænser dig, smerterne og den voldsomme træthed, som mange gigtpatienter oplever, så er det også hårdt psykisk. Det er for eksempel hårdt ikke at have energi til sin søn, når man kommer hjem. Man kan næsten blive depressiv af det nogle gange, siger Allan Friis.

Medicin gav Allan migræne

700.000 danskere lider i dag af en gigtsygdom. 

- Hvis man måler på samfundsbyrden økonomisk, så er den en af de store sygdomme. Og det er den, fordi det er livslang behandling, siger Torkell Ellingsen.

Sådan stemmer du på gigt-projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.

Se mere

Desuden er gigt-medicin i mange tilfælde meget dyr. Alternativet ville dog være dyrere, anfører professoren.  

- God behandling er oftest billig behandling på lang sigt, fordi det gør, at patienten bevarer erhvervstilknytning og sikrer sin egen forsørgelse, siger Torkell Ellingsen. 

Allan Friis har også været sygemeldt. Det tog lægerne mange år at finde den rigtige medicin til ham. Sådan er det for mange gigtpatienter.

- Og noget af det medicin, man får, er der mange bivirkninger ved. Det sidste, jeg fik, før jeg begyndte på det, jeg får nu, det fik jeg meget slem migræne af, siger Allan Friis.

Og det er altså en af grundene til, at Allan Friis meldte sig til FLORA-studiet. 

- Tænk hvis tarmbakterier kunne være med til at kurerere min sygdom. Tænk, hvis jeg ved at være med i det her forsøg kan spare nogle andre for alt det, jeg har været igennem.