Dommer beslaglagde grundstødt skib

En dommer fra retten i Middelfart tog fredag det grundstødte skib \"Strilen\" i arrest. Det skete, da hun sammen med en advokat fra det norske rederi, der ejer skibet, var ombord på \"Strilen\". Dermed er skibet juridisk beslaglagt og så kan myndighederne kræve omkostningerne i forbindelse med grundstødningen betalt af det norske rederi.

-

Ifølge Middelfart Politi så har advokaten fra det norske rederi skrevet under på en kaution, så udgifterne til redningsaktion, miljøskibe og havnelejen er sikker på at blive betalt til de rette myndigheder.

Skibet er forsikret i et russisk forsikringsselskab - og ligger nu i havnen i Middelfart, efter det torsdag aften blev trukket fri fra det sted hvor det grundstødte.

Oversigt

    Oversigt