I det fynske folks tjeneste

Dømt for ulovlige pornobilleder

En 61-årig mand fra Nørre Broby blev i dag i retten i Faaborg idømt tre måneders betinget fængsel for at have taget porno billeder af ialt fem piger mellem 15 og 17 år. Manden skal desuden betale erstatning til pigerne.

To af pigerne skal hver have en såkaldt tort erstatning på 15.000 kroner, mens de tre andre piger skal have ertsatninger på 20.000 per person. Samtidig besluttede retten at konfiskere nogle genstande, der var blevet brugt som rekvisitter i forbindelse med fotograferingen.
Manden er dømt efter straffelovens paragraf 230, der omhandler "utugtige billeder af personer under 18 år med det forsæt at sælge eller udbrede materialet". Den 61-årige tog nemlig billederne for efterfølgende at lægge dem ud på sin hjemmeside, hvor brugerne betalte for at se billederne.