I det fynske folks tjeneste

Dykker fundet druknet i Lillebælt

Liget af en 24-årig mand, der den 5. september meldtes forsvundet under dykning i Lillebælt, er blevet fundet drivendei bæltet mellem Sdr. Stenderup og Fænø øst for Kolding, oplyser politiet i Kolding.

Den druknede har været savnet siden den 5. september

Liget af en 24-årig mand, der den 5. september meldtes forsvundet under dykning i Lillebælt, er blevet fundet drivende i bæltet mellem Sdr. Stenderup og Fænø øst for Kolding, oplyser politiet i Kolding.


Det drejer sig om Marthiin Jef Patrich Andersen fra Studsgård ved Herning. Sammen med et par andre fra en Herning-dykkerklub var han taget ud at dykke i Lillebælt.


Eftersøgningen af ham blev indstillet dagen efter, at han forsvandt, da det ikke længere var sandsynligt, at han var i live.


Hans dykkerudstyr vil mandag blive underkastet tekniske undersøgelser for at få konstateret, hvorfor han ikke steg op til overfladen, da én af hans dykkerkammerater gjorde signal til ham om det.