Elever krydser jernbanen i Svendborg

Et stigende problem med elever der krydser jernbanesporet i Svendborg får nu DSB til at iværksætte en landsdækkende kampagne mod at gå over jernbanen.

"90 tons stål - 180 km i timen. At krydse sporet er ulovligt og dødsensfarligt" Sådan lyder kampagneoverskriften for den kampagne DSB og Banedanmark mandag skyder i gang over alt i landet.

Baggrunden er flere dræbte hvert år og stigende problemer med at unge leger med livet og krydser et jernbanespor. Og problemet er værst på Sydfyn.

 -Ude ved Svendborg Vest har vi et stort problem med elever, der skal over til Teknisk skole. De unge mennesker løber simpelthen over, hvor det passer dem - også i bomanlægget, selvom bommene er nede. De er vant til at togene standser, men vi har faktisk et tog i timen, der kører igennem med fuld hastighed. Og når bommen er nede, så regner vi altså med at sporet er frit, siger Morten Ebbesen, der er lokomotivfører på Svendborgbanen.

Kampagnen er især rettet mod unge og vil være synlig på stationerne og de steder, hvor DSB ved at unge krydser sporene.

Udover at sporkrydsene bringer sig selv i livsfare, har den stigende trafik over jernbanesporene også konsekvenser for DSB og Banedanmark. Togene bliver forsinkede, og hvis en lokomotivfører er nød til at foretage en nødopbremsning, må han af sikkerhedsmæssige årsager ikke kører videre i toget.

- Man har det da i tankerne, om det sker i dag. Jeg ville ønske, de travle mennesker ville tænke over, at det kan koste dem livet, siger lokomotivfører Morten Ebbesen.

Læs mere om kampagnen her

Oversigt

    Oversigt