I det fynske folks tjeneste

En kvart million kroner til gigt og alzheimer på Fyn

Glamsbjerg Varmtvandtbassin og Alzheimerforeningen på Fyn fik onsdag henholdvis 150.000 kroner og 100.000. Pengene blev doneret af Plus Forsikring A/S som et skulderklap til organisationer, der gør et frivilligt arbejde for de svage i samfundet.

-

Godt for gigt og handicappede
Glamsbjerg Varmtvandsbassin  drives udelukkende af frivillige og uden offentlige tilskud. Det varme vand holdes konstant på 34 grader af hensyn til gigtpatienter. Men også bevægelses-handicappede har glæde af, at kunne opholde sig i vand uden, at komme til at fryse. Pengene skal bruges til en hydraulisk lift til, at hejse de handicappede op og ned i bassinet.

Oplysning om alzheimer
Alzheimerforeningen på Fyn driver et rådgivnings- og kontaktcenter på Kallerupvej i Odense. Centeret arbejder med både patienter og pårørende, men har også planer om et større oplysningsarbejde omkring sygdommen.

Vil uddele penge hvert år
Den kvarte million kroner blev overrakt i forbindelse med indvielsen af Plus Forsikring A/S nye hovedsæde på Østre Stationsvej i Odense. Men også frem over vil forsikringselskabet uddele penge til frivillige organisationer. Ifølge Plus Forsikrings direktør Lars Hansen vil pengene blive fordelt i få, men store puljer. Tanken er at pengene skal virkelig gøre en forskel for modtagerne.