I det fynske folks tjeneste

Endnu et Black Army-medlem anholdt i voldssag

Foto: Ken Petersen

I alt fem personer er nu anholdt i sagen om grov vold på en Uno-X i det nordøstlige Odense.

Fire personer er indtil nu anholdt og varetægtsfængslet.

Nu anholder Fyns Politi endnu en mistænkt.

Denne gang drejer det sig om en 22-årig mand, der onsdag er taget i politiets varetægt for mistanke om at medvirke til grov vold.

Læs også Grov vold på Uno X: To Black Army-medlemmer anholdt

Volden fandt sted i forbindelse med et overfald på en 31-årig mand tilbage i marts. Overfaldet fandt sted på tankstationen Uno-X i det nordøstlige Odense.

Forbindelse til Black Army

Politiet har tidligere meldt ud, at de fire personer, der i forvejen er anholdt i sagen, har forbindelse til banden Black Army.

Fyns Politi har ingen kommentarer til, om den femte anholdte også kan sættes i forbindelse til banden.

Den 8. marts, hvor overfaldet fandt sted, var politiet talstærkt tilbage på Uno-X-tanken, der ligger på Åsumvej i Odense. Her var to grupperinger stødt sammen i et voldeligt opgør.

Fyns Politi oplyste dengang til TV 2/FYN, at en mand var blevet stukket med en kniv, og at der var to biler, der var kørt ind i hinanden i forbindelse med opgøret.

De fire personer, politiet allerede har anholdt, er alle blevet varetægtsfængslet ved lukkede grundlovsforhør.

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til anholdelsen.

Læs også To Black Army-medlemmer varetægtsfængslet for grov vold

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.