I det fynske folks tjeneste

Enhedslisten bekæmper testcenter

02:35
02:35

1 af 3

Enhedslisten vil gøre alt for at undgå, at der oprettes et testcenter for droner i Odense Lufthavn, fordi droner kan anvendes til militære formål.

Enhedslistens Pernille Skipper har haft forsvarsminister Nick Hækkerup, Soc.dem., i samråd og stillet flere spørgsmål til både ham og transportministeren om det planlagte testcenter for droner, som med stor sandsynlighed bliver placeret i Odense Lufthavn.

- Det ville være synd for Danmark og Odense, hvis vi går foran i udviklingen af dræbermaskiner, siger Pernille Skipper.

Hun henviser til, at blandt andet USA bruger droner til at dræbe mennesker uden at de er stillet for en domstol.

- Vi skal som retsstat kæmpe for at menneskerettighederne bliver overholdt. Det vil sværte Danmarks og Odenses image, hvis vi er med til at udvikle droner, siger Pernille Skipper.

Hun tilføjer, at Enhedslisten vil blive ved med at lægge pres på regeringen for at de skal droppe testcentret.

Se interview med Pernille Skipper ved at klikke ovenfor.

Ved du noget? Så send os et tip