I det fynske folks tjeneste

Erik Skov Pedersen skal blive i fængsel

Henriette Kjærs samlever skal blive i fængsel, har Østre Landsret bestemt.  Det fynske ejendomsfirma KJ Ejendomsinvest har i en ny sag politianmeldt Erik Skov Pedersen for falske underskrifter.

Østre Landsret har stadfæstet fængslingen af den konservative politiker Henriette Kjærs mand.

Erik Skov Pedersen blev i fredags varetægtsfængslet i 14 dage i Retten i Lyngby. Forinden havde han tilstået bedragerier for 2,4 millioner kroner. Han kærede dog afgørelsen til landsretten, der altså nu har stadfæstet den.

Det omfattende bedrageri er sket ved, at Erik Skov Pedersen ved hjælp af dokumentfalsk har formået at overbevise flere investeringsfirmaer, blandt andre selskabet KJ Ejendomsinvest, om køb af en række ejendomme.

Han skal have indgået en rammeaftale om at videreformidle salg af 92 ungdomsboliger i Roskilde, 23 rækkehuse i Glostrup og et privathospital i Brøndby. Til det formål skulle han forlods have fået udbetalt 6,1 millioner kroner.

Ifølge B.T. er sagen mod Erik Skov Pedersen dog siden vokset. En ny politianmeldelse, der omhandler nybyggeri til en kvart milliard kroner, kan lægges oven i den hidtidige sigtelse.

Det er det fynske ejendomsfirma KJ Ejendomsinvest, der i en ny sag har politianmeldt Erik Skov Pedersen for falske underskrifter fabrikeret den 8. februar.

Sagen drejer som om et nybyggeri til 250 millioner kroner ved Københavns Havn, hvor Erik Skov Pedersen har afleveret en købskontrakt med falske underskrifter for at få udbetalt en provision.

- Jeg kan kun bekræfte, at vi har indgivet en politianmeldelse for bedrageri mod Erik Skov Pedersen. Derudover vil vi henvise til Nordsjællands Politi, siger Borris Tangaa Nielsen på vegne af KJ Ejendomsinvest til B.T.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.