I det fynske folks tjeneste

Et år og seks måneders fængsel til Anni

02:01
00:36
02:01

1 af 4

Kendiskvinde slipper lidt billigere for bordeldrift flere steder i landet. Hun har tjent 4,5 millioner kroner.

Anni Fønsby er fundet skyldig i rufferi og skal i fængsel i et år og seks måneder, fastslår Østre Landsret.

Dermed er straffen nedsat med et halvt år i forhold til byrettens dom.

Landsretten konfiskerer også 4,5 millioner kroner, som den kendte kvinde skal have tjent på et netværk af bordeller flere forskellige steder.

Da byretten afsagde dom i september sidste år, blev beløbet opgjort til seks millioner kroner.

Hendes veninde straffes med et års fængsel, der gøres betinget. Veninden skal af med 1,3 millioner kroner.

Undervejs har den 38-årige kvinde nægtet sig skyldig, men retsvæsnet er nu i to omgange nået til en anden konklusion.

Officielt var Anni Fønsbys rolle at være webmaster for bordellerne, men det var ifølge anklageren blot et dække:

Reelt skulle hun have andel i de penge, som de prostituerede kvinder tjente på bordellerne.

Fønsby har forsvaret sig med, at hun holdt møder med Skat for at finde en lovlig model for drift af de såkaldte klinikker.

Og hun har også henvist til, at politiet ikke greb ind tidligere.

Men dette ændrer ikke ved, at hun har gjort sig skyldig i rufferi, siger dommerne.

Under sagen har anklageren krævet fængsel i tre år, men det er altså lykkedes for kendiskvinden at hive en mindre nedsættelse af straffen i land.

Anni Fønsby har hævdet, at hun ikke har kunnet forstå loven.

- Jeg har holdt meget af bordelbranchen, og jeg synes, jeg var med til at gøre en forskel, men lovgivningen har vist sig at være umulig at finde ud af, sagde hun forleden i landsretten.

Men kvinden er ikke færdig med retsvæsenet, som i øvrigt i 2005 idømte hende en betinget dom for rufferi.

Bagmandspolitiet mener nemlig, at hun har begået skyldnersvig med hensyn til en halv million kroner på to konti i Jyske Bank.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.