I det fynske folks tjeneste

Etnisk slagsmål i Vollsmose

En stor gruppe af somalier og arabere røg torsdag aften i slagsmål i Birkeparken i Vollsmose. De to grupper smed sten og flasker efter hinanden og først efter flere timers uro fik politiet dæmpet gemytterne.

-

Slagsmålet startede kl. 22.45. Nogle beboere i Birkeparken kontaktede politiet, da de to grupper begyndte at råbe højlydt af hinanden. Kort efter udviklede det sig til slagsmål, hvor der blev kastet med sten og flasker.

Da politiet kort efter dukkede op, begyndte de unge ballademagere i stedet at kaste flasker mod et par af patruljevognene. En betjent blev ramt af en flyvende kosteskaft i ryggen.

Politiet mener, at baggrunden for masseslagsmålet hænger sammen med noget vold tidligere på måneden og aftenens tumult var et hævnopgør.

I flere timer var stemningen i Birkeparken ond og ophidset mellem de to grupper indbyrdes og mellem de unge og politiet. Flere af de unges fædre forsøgte flere gange at dæmpe gemytterne, og en halv time efter midnat faldt der igen ro over bydelen.

Politiet foretog ingen anholdelser.